top of page

Kildebakken 1, Østrupvej 118, 4350 Ugerløse

Kildebakken har eksisteret siden august 2011.

Ideen er, at tilbyde lidt ældre drenge lignende muligheder som på Sofielyst.

På Kildebakken er der 9 drenge i alderen 6-18 år.

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

Midt i Ugerløse by

Kildebakken ligger i Ugerløse by, få kilometer fra Sofielyst.

En nyrenoveret landejendom, med tilhørende have med frugttræer og drivhus.

Huset er placeret tæt op ad DagliBrugsen, legeplads, multibane, fodboldbaner og friluftsbadet, som har åbent i sommerhalvåret.

 

Tryghed og social læring

På Kildebakken lægger vi i høj grad vægt på medbestemmelse i valget af hvilke aktiviteter vi laver.

Og der er rig mulighed for indflydelse på weekenderne.

Vi søger via en god, venskabelig og hyggelig kultur at skabe de bedste rammer for, at de unge kan udvikle kompetencer de kan få gavn af.

Det gælder f.eks. i forhold til senere ophold på efterskoleophold, i bofællesskab eller bare videre i livet.

De fysiske og pædagogiske rammer danner grundlag for et miljø hvor tryghed er i højsædet.

Den sociale læring foregår ofte gennem de aktiviteter vi laver, men også i den daglige omgang med hinanden.

Vi laver mad sammen, spiser sammen og sover på værelser sammen.

​

​

​

​

​

 

 

 

 

​

 

 

​

Fysisk aktivitet i højsædet

På Kildebakken sætter vi, som i de andre kolonier, fysisk aktivitet, leg og motion i højsædet.

Det har en positiv effekt både individuelt og for gruppen.

Dette kan f.eks. være MTB i skoven, vandreture, fodbold, basket, arbejde i haven, i værkstedet eller leg og spil i aktivitetsrummet.

Omvendt forsøger vi også at give drengene oplevelser, som de ikke forventer eller umiddelbart selv ville tage initiativ til.

Det kan f.eks. være golf, teater, museumsbesøg eller en film i en genre, de ikke normalt selv ville vælge.

Der er selvfølgelig også tid til hygge og afslapning på Kildebakken.

Dette sker gerne ved at spille computer, se tv, spille brætspil eller bare sidde i sofaen og snakke.

​

​

Voksne tilknyttet Koloni Kildebakken 1

​

Israfil Köse

​

Hanne Vesth Klausen

​

Kristian Madsen er afdelingsleder på Kildebakken 1. Han har det overordnede ansvar for den pædagogiske ramme samt planlægningen af weekenderne for kolonisterne på Kildebakken 1.

Kristian begyndte hos Fonden Koloni som medhjælper i 2014 og har gennem sin tid i den rolle - samt som afdelingsleder siden slutningen af 2023 - opbygget en god erfaring. Med over 10 års tilknytning til Koloni bidrager Kristians erfaring og indsats til at styrke samværet og samarbejdet med drengene på Koloni.

Kristian er kendt for sit rolige og venlige væsen, og sin glæde ved leg og fællesskab med drengene. Han værdsætter fysisk aktivitet og holder af friluftsliv, og alt hvad der hører hertil.

Kristian er uddannet fysioterapeut og er i gang med en uddannelse som psykoterapeut. Derudover har han en autismespecialisering fra Molis.

​

tlf.: 3060 4514

ksmkoloni@gmail.com

 

​

​

​

ADRESSE

FONDEN KOLONI
Holbæk Landevej 42

4350 Ugerløse
mail.koloni@gmail.com

​EAN-nr.: 5790002821868

​

Tlf.:  +45 21722996 (Rune Backs, leder)

Tlf.: +45 53535278 (Magnus Zøylner)

SIKKERMAIL via CVR- Nr.

CVR : 26909724

Kontor/administration

Kontor/administration

mandag - torsdag

Kl. 8.00-16.00

Tlf.: 25894925

​

Mail administration/bogholderi :

 

Henriette Bagge, driftskoordinator

hbkoloni@gmail.com

​

Susanne Lendal , bogholder

susanne@regstrupbogholderi.dk

Her finder du os

scaniro_groen_smiley.jpg
bottom of page